Karoline Branner er en ung, idealistisk læge med speciale i epidemier og en fortid i Læger uden grænser. Hun er gift med den charmerende, men noget mindre målrettede Jasper, der er havnet i
problemer hjemme i København. Da Karoline bliver tilbudt et job som koordinator i WHO’s afdeling for pandemier og epidemier i Geneve, får Karoline og Jasper og sønnen Hugo chancen for at starte
på en frisk.
Næppe er Karoline trådt ind ad døren i WHOs hovedkvarter, før en dødelig influenzavirus bryder ud. Vel at mærke i Danmark, hvor tusindvis af især børn og unge rammes i løbet af få uger. I takt med at virussen spreder sig ukontrollabelt, opdager Karoline til sin gru, at hun ikke blot kæmper mod influenzaens fremmarch, men også mod stærke økonomiske og politiske interesser.
I sin kamp for at få omverdenen og politikerne til at forstå alvoren finder Karoline to stærke allierede: hendes nye kvindelige chef og forbillede i WHO, dr. Rose Ochola fra Uganda, og ikke mindst danskeren Hans Bergman, der er generaldirektør for FN i Europa og en sand humanist. Hvad Karoline ikke ved er, at Hans og Rose gennem mange år har haft et hemmeligt forhold. Dét ved Bergmans kone, Stéphanie, til gengæld. Hun sidder lænket til en kørestol, schleroseramt og dødssyg, og truer i bitterhed med at ende sit liv på en selvmordsklinik.
Mens virussen slår tusindvis af danskere ihjel og spreder sig som en steppebrand til andre dele af verden, konfronteres Karoline, Hans og Rose hver især personligt med katastrofen. Og Karoline må sande, at hendes største modstander er uhyggeligt tæt på. Men måske er der stadig håb?
