Sensitive børn
I et belastende miljø er et sensitivt barn mere sårbart og har større risiko for at udvikle ADHD, angst eller problemer, der knytter sig til andre diagnoser.

Men i et støttende miljø kan de selvsamme sensitive kendetegn, der belaster barnet, omvendt føre til, at barnet bliver beriget og udvikler sociale og kognitive kompetencer, der ligger over middel.

Sensitive børn reagerer mere følsomt på indtryk som lys, lyde, sult, træthed og smerte. De er mere påvirkede af andres stemninger og lettere at overstimulere ved forandringer, skift og tidspres.

Når sensitive børn møder modgang i livet, er der risiko for, at de rammes hårdere end andre børn. Derfor har man traditionelt set børnene som sårbare. Men i de senere år har det vist sig, at deres gener og personlighedstræk også er forbundet med sociale kompetencer, kognitive styrker, moralsk omtanke og større modtagelighed for positive oplevelser.

Disse fordele viser sig dog kun, når børnene får den rigtige støtte.

Sensitive børn - Fra sårbarhed til styrke introducerer international forskning i sensitive børns styrke, som ikke tidligere har været formidlet på dansk, og som i mange år har været overset.

Den klæder professionelle og forældre grundigt på til at genkende og støtte forskellige sensitive børn og viser, hvordan børnene på godt og ondt er mere prægede af kvaliteten af den omsorg, de modtager. Genkendelige og bevægende case-historier guider læseren til at forstå de praktiske strategier, og der er gode råd til både professionelle, forældre og bedsteforældre til sensitive børn.
  • Antal sider288
  • Højde231 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt425 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr296426
  • GenrePsykologi
Klubpris199,95 kr.
Bestil i dag – så sender vi allerede i morgen.