Byens spor 2

Byens spor 2

Lars Saabye Christensen
Andet bind i Lars Saabye Christensens imponerende Olslo-trilogi er mindst ligeså dragende som det første og fortsætter sine fantastisk indfølte skildringer af mennesker, miljøer og hverdagsdrama i 1950'erne Oslo. En stor fortælling om menneskers vilje og normernes tøjler.
I bind 2 af Byens spor er vi tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj er træt af rollen som hjemmegående, enlig mor, og til Røde Kors-damernes forargelse gør hun sig forsigtigt fri af den kvinderolle, hun ellers har opfyldt til punkt og prikke. Hun finder et job og får igen en slags kærlighedsliv.

Majs modbillede, fru Hall, er sygnet helt hen i sit ægteskab med antikvarboghandleren, Olaf, men tør ikke tænke på skilsmisse. Jesper får en kæreste, der åbner døren ind til et nyt, frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit talent for at tjene penge får adgang til en verden, der er større og rigere end Oslo Slagtehus.

Andet bind i Byens spor er en stort orkestreret roman om de nære relationer og personlige drømme midt i storbyens fællesskaber og om de konventioner, personlige begrænsninger og bindinger, der nogle gange får ram på viljen og modet til at realisere sig selv. En rastløst svævende, intim, skarp og kærlig fortælling om kønsroller, uskyld, skam og eminent skildret dagligliv i 1950'ernes Oslo.
  • Antal sider540
  • Højde228 mm
  • Bredde153 mm
  • Dybde48 mm
  • Vægt794 g
  • FormatIndbundet
  • GenreSkønlitteratur: generelt
  • Bestillingsnr400153
Klubpris199,95 kr.
"En af af de mest dragende, intime og nære fortællinger, jeg har læst."
5 ud af 6
- Kr. Dagblad
"Eminent. ... En skarp og kærlig mesterfortæller ... Lars Saabye Christensens 'Byens spor' er godt på vej ind i klassikernes liga."
- Weekendavisen
"Læseren følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, man hører, hvad de hører, ser, hvad de ser, mens fortidens Oslo rejser sig af tågen med sin tidsånd af små butikker og begivenheder, [...]
- Information

Produkter i samme kategori

Alt hvad vi var
Alt hvad vi varLara Prescott
Chelsea Girls
Chelsea GirlsEileen Myles
Ulykkelig og uden ønsker
Elvte roman, bog atten
Hvor lyset er
Hvor lyset erMalene Ravn
De heldige
De heldigeGeorgia Hunter

Bøger af samme forfatter

Byens spor 3
Byens spor 3Lars Saabye Christensen
Byens spor 1
Byens spor 1Lars Saabye Christensen
Blink
BlinkLars Saabye Christensen
Bernhard Hval
Bernhard HvalLars Saabye Christensen