Adam på 5: Det er seje monstre

Jakob Martin Strid har skrevet masser af bøger for børn. I FLYVEBOGEN kommer man med ind i en eventyrlig historie for både store og små barnlige sjæle.

Bogen er også blevet læst af Adam på 5 år, som er en del af Børnepanelet i Gyldendals Børnebogklub. Og Adam er ikke i tvivl om, at bogen er lige noget for ham:

”Det er seje monstre, især det lyserøde.”

En fabelagtig billedbog, der tager læseren med på en flyvetur over København 

Det handler bogen om
Det er søndag formiddag, og Minna leder efter sin lillebror, Austin. Minna tager ud til Kløvermarken, hvor de to søskende dagen forinden har fundet en mystisk vindmaskine, men Austin er som sunket i jorden. I stedet møder Minna heksen Baba Jaga, der fortæller, at lillebror er blæst væk i vindmaskinen. Minna er så heldig at få hjælp af sine tre nye venner: Mimbo Jimbo, Post-geparden og Tapiren.

Men før de kan tage ud for at lede, skal Baba Jaga lære dem at flyve. Og så går turen af sted mod Monstrenes Ø. 

Adam på 5 er medlem af Børnepanelet 

Glæd jer til en fabelagtig billedbog, der tager læseren med på en flyvetur over København og som trækker tråde tilbage til nogle af børnelitteraturens største klassikere, bl.a. Maurice Sendaks Villy Vilddyr, C.S. Lewis’ Narnia og Michael Endes Den uendelige historie. Og samtidig er Strid med sine detaljerige tegninger og sit finurlige univers helt og aldeles sin egen.

Mimbo Jimbos lille ABC
Mimbo Jimbos lille ABCJakob Martin Strid
Min mormors gebis - for de mindste
Strid familiekalender 2020
Strid familiekalender 2020Jakob Martin Strid
Flyvebogen. Rejsen til monstrenes ø
Lær engelsk med Mimbo Jimbo